Atletico holder trit med Barca

Atletico Madrid holder trit med Barcelona i toppen af La Liga, da man søndag besejrede Valencia med 3-0, alle målene kom efter pausen.

Første halvleg var således en tam affære, men efter pausen kom der gang i sagerne.

Godt et kvarter inde bankede Diego Costa Atletico Madrid foran med sin 16. ligascoring, da et passivt Valencia-forsvar lod den farlige brasilianer afslutte.

Indskiftede Raul Garcia gjorde det til 2-0 efter en lidt tilfældig bold strøg hen til den målfarlige spanier.

I det 73 minut fik Diego Costa kæmpet sig til et straffespark, som han selv sparkede, men Diego Alves reddede det tamme forsøg.

Brasilianeren Costa fik dog rettet op på sagerne, da han kort efter stensikkert sendte bolden op i krogen, også på straffe.

Med sejren er Atletico Madrid á point med Barcelona i toppen af La Liga.

 

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes