Ancelotti: FCK behøver ikke nogen dårlig bane for at spille godt

Real Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti, har stor respekt for FCK forud for deres møde senere dagen. Real Madrid har nemlig ikke tabt på hjemmebane i Champions League i denne sæson, hvor det er blevet til to gange uafgjort mod hhv. Juventus og Galatasaray.

Hjemmebane statistikken er da også noget, som Carlo Ancelotti har taget højde for, når de to mandskaber mødes, og han mener ikke, at de har brug for en dårlig bane, som Ståle Solbakken ellers tidligere har glædet sig over var til FCK’s fordel.

”København er et godt hold, især når de spiller hjemme. De har ikke brug for dårligt vejr og en dårlig bane. De skal spille op til deres bedste, vi vil gøre det samme, og så må vi se, hvem der vinder”, udtaler Ancelotti ifølge bold.dk og fortsætter:

”De har skabt rigtig gode resultater, og er stærke som hold. Det er holdet frem for individualisterne, der er afgørende for dem”, lyder det fra den italienske cheftræner.

FCK kan med held nøjes med et enkelt point mod Real Madrid, og stadig gå videre til Europa League.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes