Sanchez glæder sig ikke til at møde Spanien ved VM

Alexis Sanchez og det Chilenske måtte måbende se til, da VM lodtrækningen til Brasilien 2014 fandt sted. Chile er nemlig kommet i noget af en svær gruppe i Brasilien, hvor de skal op i mod forrige VM’s to finalister.

Robben, Schneijder, Van Persie og Holland var det ene af holdene, mens Xavi, Iniesta, Villa og Spanien var det andet af holdene. Læg dertil det australske landshold, og så har du en dynamitpulje i gruppe B ved det kommende VM.

Barcelona spilleren Alexis Sanchez ser ikke frem til at møde Spanien, som han forudser ender på en førsteplads.

”Jeg håber, at vi kan slutte som nummer to, for Spanien vinder nok gruppen”, udtaler Sanchez til det spanske medie AS og fortsætter:

”Det er svært at sige, hvem der er favorit. Det er den allersværeste gruppe. Jeg håber, det går godt for os, men det bliver svært”, lyder det fra Barcelona spilleren.

VM bliver fløjtet i gang allerede til juni.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes