Ancelotti tilfreds trods 0-0

Real Madrid skuffede fælt igår i Copa Del Rey, da man kun fik 0-0 mod Olimpic Xavita. Træner Carlo Ancelotti er dog tilfreds med hvad han så fra sine spillere.

Real Madrid var uden Ronaldo og Bale og det gav chancer til reserverne til at folde sig ud, men sådan skulle det aldrig gå. Real skuffede nemlig fælt og fik kun 0-0.

- Det bekymrer mig ikke, at vi ikke scorede. Dette hold skaber mange chancer og scorer mange mål, så det vil vi forsøge at gøre i næste kamp, siger Ancelotti.

- Jeg er tilfreds. Alvaro Morata arbejdede godt for holdet, havde chancerne, men kunne ikke score. Vores modstander forsvarede sig godt, og det var åbenlyst, vi ikke er vant til kunstgræs, siger Ancelotti.

Der er returkamp den 18. december på Santiago Bernabeu.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes