Morata ønsker ikke at forlade Real Madrid

Alvaro Morata er en af Spaniens bedste angrebstalenter, og under U21-EM var han den helt store oplevelse for Spanien sammen med Barcelona spilleren Gerard Deufelou.

I Real Madrid bliver det dog ikke til så meget spilletid for Morata, da Real Madrid har så meget kvalitet på holdet i forvejen. Derfor bliver det af og til kun til et par indskiftninger, og det har fået rygtekarrusellen i gang.

Liverpool ville angiveligt gerne leje den 21-årige angriber i vintertransfervinduet, men spørger man hovedpersonen selv, så tror han, at han får mest ud af at blive i Real Madrid.
”Jeg er glad her, og jeg føler, at Carlo Ancelotti, Zidane og hele det tekniske personale har en masse tillid til mig. Jeg er stadig kun 21, og jeg ønsker at fortsætte med Madrid i en lang periode”, udtaler Morata ifølge Goal.com

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes