Alves: Hvis vi holder tvivl ude fortsætter vi mod toppen

FC Barcelona er inde i en kedelig stime, hvor catalonierne har tabt to kampe i træk mod modstandere, som storklubben normalt aldrig har problemer med.

Sammen med skader til flere af klubbens profiler, kunne det måske godt ligne en tilbagegang for FC Barcelona, men back-spilleren Dani Alves mener, at holdet er på vej i den rigtige retning, og at tingene snart vender til deres fordel.

”Vi kan ikke sætte spørgsmålstegn, ved det arbejde vi laver. Hvis vi begynder, at bekymrer os om ting udefra, så er vi fortabt. Hvis vi holder tvivlen ude, så fortsætter vi mod toppen”, udtaler Dani Alves til El Mundo Deportivo og fortsætter:

”Hvis vi taber en kamp, så er det en stor nyhed. Og hvis vi taber to i træk, så bliver der smidt med raketter”, lyder det fra forsvarsspilleren.

På trods af de to nederlag, er Barcelona stadig nr. 1 i La Liga, hvor de dog er placeret på en delt førsteplads med Atletico Madrid. De to mandskaber har tre point ned til Real Madrid.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes