Zidane: Bale kan blive bedre end mig

Gareth Bale har i den grad vist sit værd i Real Madrid trøjen, da han nu står noteret for ni scoringer i 11 optrædener. Tre af de ni scoringer satte waliseren ind i weekenden, da Real Madrid vandt med hele 4-0 over Valladolid.

Gareth Bale forventer selv, at han kan nå et endnu højere niveau, og hvis man spørg assistenttræneren i Real Madrid, legenden Zinedine Zidane, så tror han, at Bale kan blive endnu bedre end ham selv.

”Jeg har kun én bekymring om Gareth Bale, og det er, at han vil blive en bedre spiller for Real Madrid end jeg var” udtaler Zidane til Givemesport.com og uddyber:

”Han er en komplet offensiv spiller. Han kan score, han kan skabe, han har tempo og han er en specialist til dødbolde. Jeg tror alligevel stadig på, at han kan blive endnu bedre, og min dør vil altid være åben, når han har brug for rådgivning”, lyder det fra franskmanden til samme medie.

De tre mål fra Bale blev scoret uden Ronaldo på banen, men portugiseren har meldt sig klar igen til de kommende kampe.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes