Marcelo: Ronaldo et niveau højere en Bale

I Ronaldos fravær har Bale virkelig trådt i karakter, og waliseren er i øjeblikket også den mest omtalte spiller i Spanien.

Gareth Bale scorede sit første Real Madrid hattrick forleden mod Valladolid, og det har i den grad sparket gang i debatten om hvem, der er den bedste spiller i Real Madrid.

Marcelo er blevet stillet det spørgsmål, og selvom Bale præsterer på et højt niveau, så er Cristiano Ronaldo et niveau over alle på holdet.

”Bale er en god spiller, og han gør det godt, men der er ingen grund til at sammenligne dem. Cristiano er over resten af spillerne, og det er alle på holdet godt klar over”, udtaler Marcelo ifølge ESPN.

Bale har scoret ni mål i 13 kampe for Real Madrid.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes