Bale: Jeg håber, at jeg bliver bedre

Gareth Bale havde problemer i opstarten af sin tid i Real Madrid, men nu hvor sæsonen snart er halvvejs færdig, så er det en helt anden Bale som ”Los Blancos” fansene har glæde af.

Bale scorede forleden sit første hattrick i Real Madrid trøjen mod Valladolid, og Waliseren er langsomt tilbage på samme niveau som i Tottenham tiden.

Gareth Bale håber dog på, at han via hård træning kan blive endnu bedre.

”Jeg scorede tre mål, men jeg håber på at blive bedre. Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt for at forbedre mig selv i kampe og træning. Jeg er meget lykkelig her”, udtaler Bale til BBC.

Gareth Bale var det helt store lyspunkt i kampen mod Valladolid, og man kan sige, at han vandt kampen på egen hånd.

De tre point til Madrid betyder, at de blot er tre point efter de to hold på førstepladsen, da Barcelona snublede på udebane mod Bilbao.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes