Simeone forsvarer sin udtagning

Atletico Madrid er allerede sikret den vigtige første plads i Champions League og derfor bliver der sparret på vigtige spillere i aftenens kamp mod Zenit St. Petersborg. En beslutning træner Diego Simeone nu er ude og forsvarer forud for mødet i aften.

- Det er ligegyldigt om vi er videre eller ikke, det er kampen i sig selv der er vigtig, fortæller Simeone på pressemødet forud for kampen.

- Vi kigger ikke på navnene men på det arbejde der skal præsteres, og vi har masser af andre gode spillere som også kan bidrage til dette hold.

Forud for kampen får Diego Costa, David Villa og Arda Turan alle pause.

- Hvorfor ændringerne? Jeg er træneren og jeg bedømmer hvem der er klar til at spille den her kamp, fortæller Simeone yderligere.

Atletico Madrid går på banen i det kolde Rusland kl. 18.00 i aften.

 

 

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes