De Bruyne til Atletico?

Chelsea-wing Kevin De Bruyne er på vej til Atletico Madrid ifølge den belgiske avis Het Laatste Nieuws.

Den belgiske landsholdsspiller har endnu ikke formået at imponere Jose Mourinho i Chelsea, og leder derfor efter en vej væk fra klubben i jagten på spilletid frem mod sommerens VM i Brasilien.

De Bruyne var udlejet til Werder Bremen i sidste sæson, hvor han scorede 10 mål i 33 kampe, og returnerede så til Chelsea, hvor han var meddelt at være med i Mourinhos planer.

Men den 22-årige har kun formået at starte inde tre gange i denne sæson og leder angiveligt efter en ny klub.

Den nye klub kunne meget vel være Atletico Madrid, som leder efter en offensiv midtbanespiller nu hvor de har misset Diego fra Wolfsburg.

 

 

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes