Dani Alves roser Cristiano Ronaldo

Rivaliseringen mellem Barcelona og Real Madrid har alle dage været stor, og det er hører til sjældenhederne, at en af spillerne fra det ene hold, roser en modstander.

Det er dog alligevel tilfældet i dag, da Barcelona spilleren Dani Alves er ude med store roser til rivalen Cristiano Ronaldo.

”Cristiano er i virkelig, virkelig god form. Jeg mener, at han er en smule foran de andre dette år”, udtaler Alves ifølge AS og fortsætter:

”Han spiller virkelig godt, og han scorer mål, hvilket forøger hans chancer. Det er rigtigt at han ikke har vundet nogen trofæer, men han er i god form”, lyder det fra Alves.

Men selvom Alves mener, at Ronaldo er i bedre form i øjeblikket, så ser han alligevel Lionel Messi eller Franck Ribery som vinder af Ballon d’Or.

”Mit bud er Messi eller Ribery. Hvis det ikke bliver Messi, så vil jeg give titlen til Ribery, fordi han har vundet alt, og han har ført Bayern til succes på alle fronter. For at være en kandidat til Ballon d’Or mener jeg, at man skal have vundet et eller andet trofæ”, slutter Alves til samme medie.

Ballon D’Or står i øjeblikket mellem 23 spillere, men de vil blive cuttet ned til tre i starten af december. D. 8. januar vil kåringen finde sted, og hos de fleste bookmakere er Ronaldo favorit foran Franck Ribery og Lionel Messi.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes