Napoli back drømmer om Real og Barcelona

I Napoli har de en stor profil i form af 27-årige Juan Camilo Zuniga, og han har tidligere haft muligheden for at spille på et endnu højere niveau.

Den 27-årige backspiller valgte dog at afvise et kontraktudspil fra Juventus, for i stedet at skrive under på en ny kontrakt med Napoli, der holder ham i klubben helt ind til sommeren 2019.

Der har tidligere været interesse fra bl.a. Real Madrid og FC Barcelona, og selvom han ikke er interesseret i at kommentere på rygterne, så afviser han ikke, at det er en drøm at spille i en af de to klubber.

”Men historierne er vedholdende og jeg ved, at en handel i fodbold altid er lige rundt om hjørnet. Uanset om det kunne ske eller ej, er det umuligt at forudsige fremtiden. Og ærligt vil jeg også tilføje – Barcelona og Real Madrid er en drøm for enhver fodboldspiller”, udtaler Zuniga til Corriere dello Sport.

 

 

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes