Ronaldo glad for sejren

Portugal vandt igår 1-0 over Sverige i playoff kampene til VM i Brasilien.

Real Madrid stjernen Cristiano Ronaldo blev opgørets eneste målscorer og det var portugiseren godt tilfreds med, selvom han kunne ønske et bedre udgangspunkt.

- Det var et vigtigt mål, og nok til at give os sejren. Vi kunne godt have brugt et eller to flere mål, men det skete ikke, udtalte Ronaldo ifølge goal.com og fortsatte.

- Vi er nødt til at være tilfredse med resultatet, og på tirsdag har vi endnu et slag. Vi kan tage til kampen med blot en minimal fordel, men det er bedre end en uafgjort.

Sejren giver Portugal et vigtigt udgangspunkt inden returopgøret på tirsdag.

Ronaldos scoring var portugiserens 33. i 26 kampe for både klub- og landshold i denne sæson.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes