Økonomiske problemer formindsker nyt Valencia stadion

Flere klubber i Spanien er enten i gang, eller har planer om at renovere deres stadion, eller ganske enkelt at bygge et helt nyt.

De planer har også Valencia, men grundet finansielle problemer i spanske storklub, har de været nød til at skære i planerne. Dermed reduceres siddepladserne på stadionet fra 75.000 til 62.000.

”Indtil videre har byggeriet kostet 735 millioner kroner. Det oprindelige budget for fuldførelsen var 1,2 milliarder kroner, men vi har reduceret omkostningerne for den resterende del med 450 millioner kroner”, lyder det fra chefarkitekten Mark Fenwick til klubbens hjemmeside.

Det nye stadion blev påbegyndt tilbage i 2007, men har flere gange været stoppet pga. økonomiske problemer. Hvornår stadionet er færdigt, er ikke til at spå om.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes