Arsene Wenger: Ronaldo har overhalet Messi

Lionel Messi har i de seneste fire år i træk vundet prisen som verdens bedste fodboldspiller, og det har været lige foran snuden på Cristiano Ronaldo.

I år ser det dog ikke ud til, at det bliver den lille argentiner, der løber med prisen, da hans år 2013 ikke har været særlig imponerende, og mest af alt har været præget af skader.

Cristiano Ronaldo har derimod været fit for fight, og han er pt. i gang med at bryde rekord efter rekord, med hans stimer af mål.

Arsenal manageren Arsene Wenger blev stillet div. Spørgsmål på twitter, og han mente også, at Ronaldo har overhalet Lionel Messi.

”Messi har i mine øjne altid været lidt foran Ronaldo, men det synes jeg måske har ændret sig i år. Ronaldo er meget atletisk”, skriver franskmanden på Twitter.

Lionel Messi er meldt ude i resten af 2013, da han blev skadet mod Real Betis.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes