Villareal: Meget tilfreds

Villareal er i denne sæson tilbage i La Liga og sikke et comeback Den Gule Ubåd allerede nu har foretaget.

Man indtager således en flot fjerdeplads og igår blev det til 1-1 mod de brandvarme fra Atletico Madrid.

Efterfølgende var træner Marcelino Garcia Toral meget tilfreds med sit hold.

- Vi spillede en god kamp mod en stærk modstander, som kom foran i det andet minut. Vi er meget stolte af de her spillere. Fra deres attitude til deres spillestil. Vi havde fuld kontrol over kampen, og det er en skam, at vi ikke var mere præcise eller afgørende i vores chancer, siger Marcelino Garcia Toral ifølge Football Espana.

- Men det er meget svært mod Atletico. Vi havde flere chancer for at lukke kampen. Vi var overlegne.

Villareal har 24 point på fjerdepladsen i La Liga, en plads der giver adgang til Champions League kvalifikation.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes