Ronaldo: Jeg har det fantastisk

Cristiano Ronaldo er pt. i gang med sin bedste sæson nogensinde som professionel fodboldspiller. I La Liga er han ved at sætte rekorder for mål, og det samme er han i Champions League.

Da han scorede mod Juventus i går, tangerede han den rekord, som Hernan Crespo og Ruud Van Nistelrooy var indehavere af. Nemlig at have scoret otte mål i Champions League gruppespillet.

Cristiano Ronaldo har dog stadig to kampe tilbage, til at slå den rekord, og Ronaldo fortæller, at han er rigtig glad.

”Jeg er så glad. Det er et stort øjeblik i min karriere. Jeg føler mig værdsat og forsøger at gøre mit allerbedste. Rekorderne kommer af sig selv, og jeg vil gerne vinde mere i min karriere”, udtaler Ronaldo til Sky Sports.

Ronaldo og co. Mangler to kampe, og det er hhv. Hjemme mod Galatasaray og i Parken mod FC København.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes