Sociedad: Vi kan slå United

Det spanske hold Real Sociedad som overraskede de fleste i sidste sæson ved at snuppe den eftertragtede fjerdeplads i La Liga, har endnu ikke vundet i dette års Champions League – det kan dog ændre sig i aften mener træner Jagoba Arrasate.

Sidste gang mod United tabte man 1-0 på Old Trafford på et selvmål af Inigo Martinez, træner Jagoba Arrasate ser dog positivt på tingene og mener at man kan slå United i aften.

- Hvis vi gør tingene rigtigt og holder os til planen, så kan vi vinde. Det er det eneste, vi fokuserer på. Vi skal forsøge at spille vores normale spil og tage initiativet. Vi har forbedret vores form i ligaen. Vi har fået flere point og flere mål nu, så jeg fornemmer, at vi har mere tro på det, siger Jagoba Arrasate ifølge UEFA’s hjemmeside.

Real Sociedad har en målscore på sølle 1-5 efter de første tre kampe i gruppespillet i Champions League.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes