Zubizarreta: Kritisk keeper-jagt

Victor Valdes forlader helt sikkert Barcelona efter indeværende sæson og Barcelona står dermed og skal ud og have en ny målmand.

Flere keepere er blevet rygtet til Camp Nou her i blandt Pepe Reina, David De Gea, Thibuat Courtois og Marc-Andre Ter Stegen som de mest prominente.

Barcelona’s sportsdirektør Andoni Zubizarreta fortæller at man leder efter en ny målmand men man stadig er kritisk.

- Jeg arbejder på de muligheder, vi har, hvis Victor smutter. Jeg kan lide flere forskellige keepere, men jeg har et problem, siger den tidligere topkeeper ifølge footballespana.net og tilføjer:

- Jeg var målmand, og jeg fandt hele tiden fejl hos mig selv. Og det samme gør sig nu gældende, når jeg kigger på andre målmænd.

Zubizarreta fortæller videre at han har været i Tyskland, men det var ikke for at kigge på Ter Stegen.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes