- Llorente blev behandlet dårligt i Bilbao

Fernando Llorente var en af de største angribere i Spanien, men pludselig gik det ned ad bakke. Llorente var ikke længere interesseret i at spille i Bilbao, og da han ønskede at blive solgt,valgte klubben helt at lukke ham ude.

Han spillede yderst sjældent, indtil hans kontrakt med Bilbao udløb, og han har derfor heller ikke fundet sig helt til rette endnu i Juventus.

Cheftræner Conte mener, at han blev behandlet forfærdeligt i Bilbao, og det stadig tager noget tid, før Llorente er tilbage på det niveau, der bl.a. fik ham ind omkring det spanske landshold.

”Jeg løj ikke, da jeg sagde, at vi skulle være tålmodige med Llorente og vente på, at han blev den samme spiller, som han var før. Han havde en svær sidste sæson som fodboldspiller, for han var ikke behandlet ordentligt i Bilbao. Han spillede næste ikke”, lød det fra Conte ifølge Goal.com

Llorente har scoret to gange, siden han skiftede Bilbao ud med italienske Juventus.

You must be logged in to post a comment.

 
© 2007-2018 LaLiga.dk, Alle Rettigheder Forbeholdes