Barcelona foreslår rygeforbud på Camp Nou
Barcelona har afsløret en ny kampagne for et ‘røgfrit Camp Nou’ med det formål, at forbyde tobaksrygning på det catalanske stadion i den nærmeste fremtid.
Barcelona vil bede deres medlemmer om, at stemme for et totalt rygeforbud til klubbens næste generalforsamling, men i mellemtiden har de iværksat en antirygnings kampagne, for at afholde folk fra, at ryge under kampene.
“Denne kampagne er ikke for at fælde dom over rygerne, men en måde at beskytte folks vigtigste eje, deres helbred,” forklarede Barca’s medicinske direktør Jordi Mones, til de spanske medier.
“Barcelona vil også være mere end en klub, hvad angår sundhed.”
Barca’s præsident Sandro Rosell, var også til stede på pressemødet, og mener klubbens medlemmer vil acceptere initiativet.
“Folk kan gøre hvad de vil med deres eget helbred, men ikke med andres. Dette vil i sidste ende blive anset for normalt, og være accepteret af alle,” sagde han.
Den 2. januar 2011 trådte en ny lov i kraft i Spanien, hvilket forbyder rygning i lukkede idrætsanlæg. Selvom rygning allerede nu er forbudt de fleste steder på Camp Nou, er klubbens nye anti-tobak kampagne, rettet mod fans på ‘terrasserne’.
Bestyrelsen vil foreslå det totale rygeforbud på generalforsamlingen i efteråret, og hvis klubbens medlemmer godkender initiativet, vil det træde i kraft næste sæson.
You must be logged in to post a comment.
RSS 0.92